Blog

2 (hemmelige) ting, du aldrig må glemme i virtuel formidling

"/html/com_content/article/default.php"
Merethe Klint | Forretnings- & Organisationsudvikling - Logo
Pseudoarbejde
I øjeblikket lytter jeg til Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen's udmærkede - og vældig tankevækkende - bog fra 2018.

Forfatterne beskriver, at den amerikanske fysiker Jonathan Huebner i 2005 undersøgte hvilke opfindelser, der har haft størst betydning for menneskers livsvilkår. I følge Huebner toppede vi innovativt i 1873, og på baggrund af disse opfindelser skete der en utrolig udvikling i de følgende årtier.

Siden da har vi stort set kun justeret og forfinet - men ifølge Huebner ikke skabt en masse revolutionerende nyt.

Og her slår det mig:

Sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var på mange måder en bemærkelsesværdig tid.

I Danmark havde vi Skagensmalerne, Grundtvig skrev sine salmer, H. C. Andersen sine eventyr, August Bournonville udviklede sin verdensberømte ballet-metode, Carl Nielsen er født ind i denne tid, Grundloven blev vedtaget, andelstanken blev født, de første højskoler åbnede og Carlsberg blev grundlagt - og i parentes bemærket - havde et væld af kunstneriske sjæle boende i kortere eller længere tid.

Og så havde man en forventning om, at vi ville komme til at arbejde mindre og mindre - faktisk forventede man, at vi i dag kun ville arbejde 15 timer om ugen.

Interessant.

Fordi de fleste mennesker, som bliver spurgt om, hvad de ville bruge mere tid på, hvis de havde tid – ikke svarer mere arbejde. De svarer derimod, at de ville bruge mere tid på eksempelvis at lære at spille et musikinstrument, læse flere bøger, rejse eller slet og ret, at de ville gøre noget godt for andre mennesker.

Og tankevækkende.

Fordi de fleste, når de ligger på deres dødsleje, ville ønske, at de havde arbejdet mindre og grint mere, taget flere chancer, været mere kreative og været mere sammen med mennesker, de holder af.

Så hvad er det der holder os tilbage?

Normen om, at svaret på vores længsler er at have et arbejde? Det er i hvert fald det budskab, skiftende ministre holder fast i. Alle skal bidrage siger de – og vi – til hinanden. Hvad skal vi bidrage til? Kunne man spørge sig selv…

Det kommercielle alters umættelige forbrug? Som kun fører til en unødvendig belastning af klodens ressourcer.

Er det en lemmingeffekt?

”Det er jo det alle gør – så det er det rigtige at gøre…” siger vi…

Fuldstændig ukritisk til os selv og hinanden. Vi ved simpelthen ikke, hvad vi skal bruge tiden på, hvis vi ikke arbejder, og vi ikke bilder os selv ind, at vi er produktive.

Det tragiske er jo, at så mange mennesker lider. Nogle går ned med stress, depression og udbrændthed.

Andre resignerer.

De går på arbejde hver dag, på trods af, at de faktisk ikke kan se meningen med at gøre det.

Hvad nu hvis det i virkeligheden handler om, at vi har mistet mening med det hele?

Hvad nu hvis vi lavede et tankeeksperiment.

Hvor vi begyndte at udvikle en samfundsløsning, som havde mennesket og den menneskelige skabertrang i fokus. Hvor vi trænede folk i at bruge deres kreativitet. Frem for entydigt at træne dem i at bruge et excel-ark.

Hvor det havde værdi at spille musik, læse bøger, filosofere. Altså hvor de humanistiske discipliner kom i fokus og blev værdsat. Som mere og andet end fritidsaktiviteter.

Hvor det ikke bare var ok – men værdsat – at man brugte sin tid på den slags ting.

Frem for at sidde med hovedet ind i en skærm og se på renternes og aktiemarkedets udvikling eller hvilke produkter influencerne nu forsøger at fortælle os, vi ikke kan leve uden.

Gad vide, om vi ville blive gladere?

Mere rummelige?

Fik mere overskud?

Til at tænke på andre menneskers behov. Og til at være sammen med andre mennesker.

Og den vej rundt måske komme frem til nye banebrydende løsninger, som kan være løsningen på de – trods alt – væsentlige udfordringer, vi står overfor både her i landet og ude i verden.

Måske ville vi faktisk stå med en følelse af, at vi havde bidraget med noget til verden den dag vi skal herfra?

Det er jo et tankeeksperiment.

Så jeg har ikke svaret.

Men jeg er villig til at miste fodfæstet et øjeblik og satse på, at der er en anden mening med tingene.

Satse på at musikken, humanismen og filosofien ikke er opfundet forgæves.

Det har trods alt været gangbart i mere end 2000 år - så det håber jeg, det også er i fremtiden.

Hvad tænker du?

PS. På mit nyhedsbrev får du altid mine tanker som én af de første (og du risikerer ikke, at de forsvinder i dit LI feed), så skynd dig at skriv dig op lige her 👇🏻👇🏻👇🏻 og find ud af, hvorfor musikken er så effektiv til både organisations- og samfundsudvikling.

Lån mig 5 minutter af din tid (+ din mailadresse)

Så fortæller jeg dig hvilke 2 ting, du A.L.D.R.I.G må glemme, når du formidler virtuelt

Læs hvordan i min Freebie, som du får.


Samtidig får du frit abonnement på mit nyhedsbrev om organisationsudvikling og ledelse

*Skal udfyldes