Blog
"/html/com_content/article/default.php"
Merethe Klint | Forretnings- & Organisationsudvikling - Logo

Januar og nytåret er kendt for, at du sætter dig en masse mål. Personligt og professionelt. Du sætter så at sige nogle succeskriterier op for dig selv, dit team eller din virksomhed. Når vi snakker nytårsforsætter, så ved vi godt, at det er lidt fjollet.

Vi ser det år efter år: Folk løber i vinterkulden, melder sig ind i fitnesscentre og forsøger at råde bod på den forkerte kost op til jul. Men efterhånden som januar bliver til februar, så støver løbeskoene og fitnessabonnementet til, og mange mennesker falder tilbage i de vante gænger.

Og sandheden er, at det samme ofte sker, når talen falder på KPI’er, succeskriterier, og hvad de i øvrigt bliver benævnt.


Jeg er ikke modstander af hverken det at sætte sig mål eller målinger som sådan.

Problemet er, at målingerne ofte står alene. De bliver et mål i sig selv. Tallet i excel-arket bliver målet, frem for at fokusere på det arbejde, målingen skal dokumentere, så du og dine kolleger har et fundament at arbejde videre ud fra.

Samtidig er målinger bagud skuende og utrolig tidskrævende.

Virkeligheden kan have ændret sig siden målingen blev lavet, for resultatet af målingen kræver analyse og refleksion. Det tager tid. Og al den tid kan du og dine kolleger anvende mere hensigtsmæssigt til gavn både for kunder eller borgere, for jer selv og dermed for forretningen eller organisationen.

Der findes en enkel og effektiv løsning, som ikke kræver meget af dig, og som du har på dig hele tiden.


LYT! Øret giver dig den fornødne viden

Du skal lære at bruge dine ører til at lytte.

I stedet for at bruge en masse tid – og måske også konsulentkroner – på at lave markedsundersøgelser eller medarbejdertilfredshedsundersøgelser, så LYT til, hvad kunderne og medarbejderne siger. Og hvad de ikke siger. Og hvordan de udtrykker sig, når de siger noget.

Samtidig skal du lære at lytte til handlinger. Er der overensstemmelse imellem det, der bliver sagt, og det der sker?


Lad mig give dig et eksempel:

Du har aftalt med en medarbejder, kollega eller leverandør, at en given opgave skal løses til et aftalt tidspunkt. Og nu sker der ikke rigtig noget. Eller den løsning, du får tilbage er ikke kvalitativt i orden. Her er det vigtigt at lytte til situationen og de handleringer, der afspejler situationen. Årsagen kan være, at din kollega eller medarbejder har for travlt, og er nødt til at prioritere andre opgaver. Men årsagen kan også være, at medarbejderen ikke har forstået den opgave, du gerne vil have løst. Eller at medarbejderen ikke er kvalitativt dygtig nok. Her er det vigtigt, at du lytter til alle de små signaler i situationen.

Hvilken type medarbejder har du med at gøre? Er det en nyuddannet eller en med mange års erfaring? Hvilken personlighed har vedkommende? Hvordan udtrykte medarbejderen eller kollegaen sig, da I indgik aftalen? Med forståelse eller var der nogle små indikationer på, at medarbejderen måske ikke havde det samme billede af opgaven, som du har? Hvordan var tonefaldet i samtalen? Hvordan har processen været, siden I indgik aftalen?

Det kan være nogle af de spørgsmål, du kan bruge som pejlemærker. Deri ligger der en masse informationer, som du kan bruge i dit lederarbejde eller samarbejde.


Alt det kan du lære.

Du kan eksempelvis lytte til din yndlingsmusik, når du sidder i toget eller bilen på vej til og fra arbejde. Så kan du beslutte, at i dag vil du primært lytte til klangen i musikken, til bassens bevægelser eller noget helt andet.

Det kan du føre over i dit daglige arbejde, og gøre dig bevidst, hvad du lytter efter, når du sidder overfor en medarbejder eller en kunde. Hen ad vejen vil du blive så trænet, så du slet ikke lægger mærke til, at det er det, du gør.

Der er faktisk lavet undersøgelser, der peger på, at nogle af de bedste ledere og salgsmedarbejdere er musikere, fordi de er så trænede i at lytte til, hvor en samtale eller en situation bevæger sig hen.

Jeg har udviklet et forløb, som lærer dig og dine kolleger at lytte. Det kan du finde lige her. Jeg kan komme ud til en kort peptalk, et foredrag eller jeg kan gennemføre et kursus med jer, så I bliver rigtig dygtige til at lytte.

Og måske bliver det, det bedste kursus, du og din chef nogensinde har investeret i, fordi I fremadrettet ikke behøver at bruge tid og penge på en masse dyre og tidskrævende effektmålinger og konsulenter, der skal analysere resultaterne i målingerne.

PS. Når du lærer at lytte, vil du også blive meget bedre til at opnå dine nytårsforsætter – for så lærer du også at lytte til din krops behov, og den fortæller dig meget tydeligt, at den har brug for at blive rørt, når du føler dig oppustet, træt og uoplagt efter en lang december med alt for meget mad.

Mine 5 absolut bedste råd til høj performance og glade medarbejdere

Få dem her...

(… Det handler om...)

At spille hinanden gode

At stille sig til rådighed for hinanden

At huske på, at solisten intet er uden sit band

  


Samtidig får du frit abonnement på mit nyhedsbrev om organisationsudvikling og ledelse

*Skal udfyldes