Blog

2 (hemmelige) ting, du aldrig må glemme i virtuel formidling

"/html/com_content/article/default.php"
Merethe Klint | Forretnings- & Organisationsudvikling - Logo
shhh

Har været en overskrift, der har rodet i mit hoved i lang tid.


Og så.

Med et slag, den 6. april 2020, blev den langt mere aktuel, end jeg nogensinde havde forestillet mig. 

Coronaen havde hærget i Danmark i nogle uger. Tallene begyndte at stabilisere sig. Og Mette Frederiksen skulle holde endnu et af de seneste ugers utallige pressemøder.

Og så var det, at musikken med ét forsvandt.

”Til alle jer, der har arbejdet hårdt med at planlægge festivaller, markeder og andre store begivenheder hen over sommeren, har jeg desværre en alvorlig melding. Forbuddet mod større forsamlinger fastholdes til og med august”

lød det fra Mette Frederiksen.

Roskilde Festival, Smukfest, Grøn Koncert, Copenhagen Jazz, Tinderbox, større Sankt Hans-arrangementer, Fredagsrock i Tivoli, byfester og markeder og mange flere forsvandt de på et splitsekund som en sæbeboble, der fascinerer os det ene øjeblik og forsvinder det næste. 

Det er næsten ikke til at bære.

For dansk sommer er lig med festivaler. Uanset om det regner eller solen skinner. Så elsker vi at og høre musik sammen i alle mulige sammenhænge.

Og pludselig var den væk.

Det.er.en.katastrofe.

For festivalerne.

For kunstnerne, som har fået fjernet hele deres livsgrundlag mange måneder frem i tiden.

For de små lokale, frivillige foreninger, som hvert år har en bod til et arrangement, hvor de tjener nogle ekstra penge, som kan gå til nye håndbolde, træneruddannelser eller stævner.

Og ikke mindst for samfundsøkonomien. Udlejere af alt fra hegn, toiletvogne og madboder til producenter af armbånd til adgang, øl og andre drikkevarer og freelance lys- og lydfolk, har pludselig fået fjernet deres indkomstgrundlag for sommersæsonen 2020.

Og så er det også en katastrofe for os alle sammen.

For vi har brug for musikken.

Musikken sætter ord på alt det, der ikke er så nemt at italesætte

Den bringer glde og skaber fælles minder

Og så er musikken katalysator for frigivelse af en lang række signalstoffer i hjernen.

Det gælder eksempelvis i forhold til oxytocin-niveauet, som er med til at skabe sammenhørighed blandt mennesker. Oxytocin bliver populært sagt kaldt kærlighedshormonet, fordi det frigives når mødre ammer deres babyer, når vi kysser, krammer og dyrker sex – og så er det også videnskabeligt bevist, at oxytocin-niveauet stiger i hjernen, når vi synger sammen.

Men...

Der
Skete
Også
Noget
Magisk.

 

For musikken og i særdeleshed fællessangen har fået sig noget af renæssance i disse uger.

Historisk set har vi brugt musik som historiefortælling, til arbejdet, til livsbegivenheder og som adspredelse i al den tid, mennesker har eksisteret.

Men over de seneste år, er den musik, som helt almindelige mennesker kaster sig ud i, gledet mere og mere i baggrunden.

Når vi kigger ud på det musikalske landskab, der præger den helt almindelige dansker, så er det bekymrende hvordan musik prioriteres mindre og mindre: 

  • Børn bliver – helt generelt – præsenteret mindre og mindre for musik i daginstitutioner og skoler. Musik er skrevet ud af pædagoguddannelsen som selvstændigt fag. Pædagoger føler sig ukomfortable ved at synge sammen med børnene.

  • Morgensang er afskaffet og på mange skoler bliver musikundervisningen bliver varetaget af mennesker, som ikke er uddannet til det.

  • Færre børn går i musikskole – og deraf er der en helt naturlig følge, at færre og færre både børn - og faktisk også voksne - kan spille et instrument, og konservatorierne har færre danske studerende.

  • Forældre tør ikke synge for deres børn - fordi de ikke synes, de synger godt nok.

Det.er.faktisk.den.reelle.katastrofe.

Og dét jeg længe har villet skrive om, men ikke rigtig har kunne få på skrift. For musik er vigtigt for mennesker. Og det ved vi faktisk godt helt instinktivt. Det er jo musikken og fællessangen, vi mødes om - sammen hver for sig - der på altanerne. Det er ikke Excel-arkene. Det er fællessangen, der gør Phillip Faber til vores alle sammens nye folkehelt med morgensang på DR hver eneste morgen - og nu også en times fællessang i prime time fredag aften.

Det er jo også derfor vi - under normale omstændigheder - skråler med på Nationalsangen til fodboldkampe og andre sportsbegivenheder.

Men hvis ikke vi dyrker og prioriterer musikken, så dør den lige så stille. 

Og det var det, der var ved at ske, indtil coronaen satte en helt ny dagsorden, som ikke havde noget med musik at gøre - men som alligevel virkede som en katalysator i forhold til at få musikken tilbage ind i centrum.


Og ud over de ovenfor nævnte gode virkninger ved musikken, så er musikalsk træning også godt for så meget andet:

  • Når du spiller eller synger sammen med andre, finder du ud af, hvor afhængig, du er af andre mennesker - og du finder ud af hvad reelt, forpligtende samarbejde betyder. Det gælder både for børn i skoler og daginstitutioner og for voksne på arbejdspladserne. 

  • Forskning viser, at hjernebjælken (den, der binder de to hjernehalvdele sammen) er større hos musikere end hos ikke-musikere, og den hjælper os til at være bedre til at løse komplekse problemstillinger

  • Du lærer at tænke i helheder og se dit arbejde som værende vigtigt i et større perspektiv

  • Du bliver glad når du synger eller spiller sammen med andre mennesker

  • Du nedbringer stress-niveauet i kroppen og bruger hele kroppen, når du eksempelvis synger sammen med andre


Jeg siger ikke, at vi alle kan eller skal ende med at stå på Orange Scene på Roskilde Festival. Men der er mange grunde til, at vi skal dyrke musikken og fællessangen, og vi går glip af en masse værdiskabelse, hvis ikke vi genfinder - og fastholder - fokus på, at musik og sang er vigtigt for os mennesker.

Ikke bare nu under coronakrisen, men også når verden åbner mere og mere op igen. 

Musikken kan dyrkes i dit privatliv. Men både direkte og som inspirationskilde kan den også bruges i dit arbejdsliv. I LYT! - om samspil i organisationer beskriver jeg blandt andet, hvad Rambøll får ud af at have fællessang en gang om måneden - noget de startede op længe før coronakrisen satte fællessangen på dagsordenen. Og jeg beskriver, hvad topledelsen i ALKA Forsikring fik ud af at have et direktionsband i 10 år. Ifølge deres eget udsagn var det faktisk det bedste managementkursus, de var på sammen.
 

Og har du lyst til at gøre op med myten om, at du ikke kan synge?


For din egen fysiske og mentale sundheds skyld.

Så du kan synge for dine børn.

Så du kan synge med ved Sankt Hans-bålet (hvis vi får lov at brænde sådan et af i år)

Så er mit bedste råd: SYNG! af hjertets kraft.

Og hvis du gerne vil hjælpes lidt på vej med nogle gode øvelser, så tag fat i mig lige her.

Lån mig 5 minutter af din tid (+ din mailadresse)

Så fortæller jeg dig hvilke 2 ting, du A.L.D.R.I.G må glemme, når du formidler virtuelt

Læs hvordan i min Freebie, som du får.


Samtidig får du frit abonnement på mit nyhedsbrev om organisationsudvikling og ledelse

*Skal udfyldes